Fæst-hafol

According to the Old English Dictionary:

-hafel, -hafod;

fæst-hafol

adj. Fast-having, sparing, miserly; tĕnax, parcus, sordĭdus :-- Fæsthafol tĕnax, Ælfc. Gr. 9, 60; Som. 13, 44. Fæsthafol strængþ tĕnax vĭgor, Hymn. Surt. 11, 2. Fæsthafel tĕnax, Ælfc. Gl. 82; Som. 73, 42; Wrt. Voc. 47, 46. Sint to manianne ða fæsthafolan the miserly are to be admonished, Past. 45, 2; Cot. MS. Fæsthafod oððe uncystig tĕnax, Wrt. Voc. 76, 5. fæst-hafol