Mæst
Bosworth & Toller Anglo-Saxon Old English Dictionary - mæst
According to the Old English Dictionary:
es;
- mæst
- m. Mast, fruit of forest trees e.g. oak, beech, used for feeding swine :-- Ðrím hunde swína mæst, ond se biscop and ða hígen áhten twǽde ðæs wuda ond ðæs mæstes, Cod. Dip. Kmbl. i. 279, 3. Mid wude and mid felde mid mæste cum sylva et cum agro, cum porcorum esca, iligna fructifera, Ps. Th. 148, 9. [O. H. Ger. mast sagina.] v. mæsten, mæstan. mæst