Nabban

According to the Old English Dictionary:

( = ne habban,

nabban

the verb is conjugated throughout) not to have, to be without :-- Næbbe ic synne gefremed, Cd. Th. 160, 15; Gen. 2650, Næbbe ic welan, Andr. Kmbl. 601; An. 301. Nafast hláfes wiste, 621; An. 311. Ðú næfst nán þing, Jn. Skt. 4, 11. Næft ðú, Bt. Met. Fox 20, 71; Met. 20, 36. Hé nǽnige mehte nafaþ, Blickl. Homl. 31, 33. Hé wilnaþ ... ðæs ðe hé næft, Bt. 11, 1; Fox 34, 2. Næfþ, Ps. Th. 71, 12. Wé nabbaþ, Mk. Skt. 9, 13. Earmra manna gehelpan ðe sylfe nabbaþ and ðæra myhta nabbaþ ðæt hié wyrcen mágon, L. E. I. 3, Th. ii. 404, 22. Hí heora nabbaþ má ðonne hí heora habban, Bt. 26, 1; Fox 90, 19. Ðonne ðú hæfdest ðæt ðú noldest oððe næfdest ðæt ðú woldest, Fox 90, 31. Næfde heó nóht on hire, Blickl. Homl. 147, 15. Næfde gé, Jn. Skt. 9, 41. Nafa ðú fremde godas, Deut. 5, 7. Ðonne gé faran næbbe gé mid eów hláf, Blickl. Homl. 233, 17. Gif hé wíf næbbe, Ex. 21, 4. Ne mæg ðæt ná beón ðæt ða bearn langunga nabban, Blickl. Homl. 131, 26. Næbben, Beo. Th. 3705; B. 1850. Hét mé fremdne god hergan, oððe hí nabban, Exon. Th. 247, 12; Jul. 77. Sint hí ðé pliólícran hæfd ðonne næfd, Bt. 14, 1; Fox 42, note 10. [O. Frs. combines the negative with the verb in the same way.]

Related words: ge-næfd. nabban