Ræfter

According to the Old English Dictionary:

es;

ræfter

m. A rafter, beam :-- Ræfter tignum, Wrt. Voc. i. 26, 40 : 82, 14 : 290, 5. Reftras amites, Txts. 36, 11. Ræftras, Wrt. Voc. ii. 6, 58 : anses, 10, 56. Reafteres vel latta asseres, i. 58, 35. Mycelne aad on beámum and on ræftrum and on wágum and on watelum and on þacum congeriem trabium, tignorum, parietum, virgeorum & tecti fenei, Bd. 3, 16; S. 542, 22. Ǽrest man ásmeáþ ðæs húses stede, and eác man ðæt timber beheáwþ, and ða syllan man fægere gefégþ, and ða beámas gelegþ, and ða ræftras tó ðære fyrste gefæstnaþ, Anglia viii. 324, 7-9. ræfter