Ræscettan
Bosworth & Toller Anglo-Saxon Old English Dictionary - ræscettan
According to the Old English Dictionary:
- ræscettan
- p. te To crackle, make a crackling noise as fire does, to sparkle :-- Fýren líg braslaþ, ræsct and éfesteþ, Dóm. L. l0, 152. Ðæt réðe flód ræscet fýre, 12, 165. Ræscetteþ crepitat, Wrt. Voc. ii. 94, 66. Ræscetteþ, cyrmþ, scylþ crepitat, i. resonat, 136, 73. Ræscettan crepitarent, ræscettende crepitantes, 18, 9-10. Ræscetende crepitantes, 78, 10. [O. H. Ger. raskezzan scintillare, singultare.]