Rǽd-fæst

According to the Old English Dictionary:

rǽd-fæst

adj. Wise, prudent :-- Se deófol gemacaþ ðæt se man þurh leáse hiwunge déþ swylce hé rǽdfæst sý ðe rǽdes ne gýmeþ the devil causes the man by a false show to act as if he were wise, who cares not for wisdom, Wulfst. 53, 9. Ðæt ic on ðínum rihte rǽdfæst lifige, Ps. Th. 142, 11. Ðínes ríces rǽdfæst wulder gloriam magnificentiae regni tui, 144, 12. Him in gást becwom rǽdfæst sefa, Cd. Th. 257, 3; Dan. 652 : Exon. 468, 23; Hy. 5, 4. Se ðe symle byþ rǽdfest, Wald. 108; Vald. 2, 26 : Cd. Th. 90, 20; Gen. 1498. Áris and gereorda ðé midrǽdfæstum móde, Homl. Skt. i. 18, 185. Se rǽd wæs ǽfre on his rǽdfæstum geþance, Ælfc. T. Grn. 2, 5. Ðæt hig mágon árísan, gif hig rǽdfæste beóþ, 19, 5. Rincas rǽdfæste, Exon. Th. 347, 15; Sch. 13. Cf. rǽd-leás. ræd-fæst