Nyt[t]

Según el Diccionario de Inglés Antiguo:

nyt[t]

adj. Useful, profitable, advantageous, beneficial :-- Hé monegum nyt wæs multis utilis fuit, Bd. 3, 23; S. 555, 33. Ic nát, hú nyt ic ða hwíle beó, ðe ic ðás word sprece, bútan ðæt ic mín geswinc ámirre, Ors. 4, 13; Swt. 212, 25. Wé næfdon ða gesélþa, ðæt seó scipfyrd nytt wǽre ðisum earde, Chr. 1009; Erl. 141, 26. Tó náhte nyt, Blickl. Homl. 57. 5. Hú nyt biþ ðæm men, ðéh hé geornlíce gehýre ða word ðæs hálgan godspelles, gif hé ða nel on his heortan habban, 55, 6 : Bt. 38, 5; Fox 206, 10 note. Nyttre fóre, Exon. Th. 393, 4; Rä. 12, 5. Ðæt hí hæfdon nyt ǽrend and nytne intingan sumne (aliquid legationis et causae utilis), Bd. 5, 10; S. 624, 21. Ðysne nyttan cræft ðéh hé árlíc nǽre hanc utilem magis quam nobilem victoriam, Ors. 2, 8; Swt. 92, 2. Ne gehýrde nǽnig man on his múþe óht elles nefne nytte sprǽce, Blickl. Homl. 225, 1. Hé ðone gódan cræft dó nytne óðrum mannum, Ælfc. Gr. pref. ; Som. 1, 29. Ðæt land hyre nytt gedóe, Chart. Th. 470, 8 : 472, 10. Nǽron Metode wíd lond ne wegas nytte, Cd. Th. 10, 13; Gen. 156 : Beo. Th. 1592; B. 794. Nis nǽnig mǽre mægen, ðisse menniscan tydernesse nyttre, Blickl. Homl. 31, 30. Hé cwæþ, ðæt nyttre wǽre ðæt hié man gesealde, 75, 22. Wé mágon beón nyttran æt him, Past. 32; Swt. 211, 21. Rǽd biþ nyttost, Exon. Th. 341, 1; Gn. Ex. 119. [Is þe man nut þe sæhtnesse wurcheþ, Laym. 9470 : Goth. [un-]nutis : Icel. nytr : O. H. Ger. nuzzi utilis.]

Palabras relacionadas: un-nytt. nytt