Definiciones
Definiciones
1 wógere
m. A wooer, suitor: -- Wógere procus. Wrt. Voc. i. 50, 36: 73, 7: Hpt. Gl. 501, 58. Wógeres (printed fogeres) proci, 498, 42. Wógere proco, 503, 70. Wóghere [printed foghere), 506, 45. Wógere (printed fogere), 498, 72. Basilla hæfde énne hǽðene wógere . . . Heó ðone hǽðenan wógere habban nolde, Homl. Skt. i. 2, 349, 353. Sume wíf wyrcaþ heora wógerum drencas, 17, 157. [He, ase noble woware, com uor to preouen his luue, A. R. 390, 21. Þise woweres þat wedde none wydwes, Piers P. II. 71. Woware procus, Prompt. Par
Inscripción rúnica
Inscripción rúnica
ᚹᚩᚷᛖᚱᛖ