Mæstling

Zgodnie ze Słownikiem Staroangielskim:

mæsling, mæslen [n], es;

mæstling

n. I. A kind of brass. The word is used to gloss aes, aurichalcum, and electrum :-- Mæstlingc ǽr and tin aurichalcum, aes et stannum, Coll. Monast. Th. 27, 11. Mæstlinc, gréne át auricalcos. Wrt. Voc. 286, 66. Cwicseolfer vel mæstling electrum i. sucus arboris, ii. 142, 78. Mæslen aes. Mk. Skt. Lind. Rush. 6, 8. Ðæt mæslenn (mæslen, Rush. ), 12, 41. Mæslen, Jn. Skt. Lind. Rush. 2, 15. II. a vessel made of the metal (? Halliw. Dict. 'Plater, disse, cop and maseline) :-- Calicea frymþa and ceáca and árfata and mæstlinga baptismata calicum et urceorum et eramentorum et lectorum, Mk. Skt. 7, 4. Gedón on cyperen fæt oððe mæstling [-fæt?] oððe bræsen, Lchdm. iii. 292, 17. [A.R. copper, mestling, breas: al is icleopet or: Halliw. Dict. bras, maslyn, yren and stel; where also mastelyn panne: R. Glouc. mastling: cf. also Icel. mersing, messing brass: M. H. Ger. messinc: Ger. messing.] v. gold-mæstling. mæstling,mæst-ling