Stræc
Dicionário Anglo-Saxónico de Inglês Antigo de Bosworth & Toller - stræc
De acordo com o Dicionário de Inglês Antigo:
strec ;
- stræc
- adj. I. strict, severe, rigorous, stern, hard :--Hú se reccere sceal bión wið ðara yfelena unðeáwas stræc for ryhtwíslícum andan ut sit rector contra delinquentium vitia per zelum justitiae erectus, Past. 17 ; Swt. 107, 6. Stræc (strec, Cott. MSS.), 12 ; Swt. 75, 12. Ðæt se streca Déma ús geárige, Homl. Th. ii. 126, 13. Ætforan ðæs gesihðe ðæs strecan Déman, 124, 15. Streccere rigidae, durae, Hpt. Gl. 416, 16. Ðære stræcan asperrima, Wrt. Voc. ii. 2, 24. Wé scoldon mid strecum móde stíðlícor libban and winnan wið leahtras, L. Ælfc. P. 12 ; Th. ii. 368, 18. Réðe and stræce for ryhtwísnesse justitiae severitate districti, Past. 5, 1 ; Swt. 41, 19. Déde strece actus strenuos, Ps. Surt. ii. p. 201, 11. Tó ðæm stræcstum (strecestum, MS. T. : stræncstum, MS. A.) mynstermonna cynne ad cenobitarum fortissimum genus, R. Ben. 10, 4. II. rigid, unyielding, obstinate, persistent. aliter admonendi sunt pertinaces, atque aliter inconstantes. Illis dicendum est, quod plus de se, quam sunt, sentiunt, et idcirco alienis consiliis non acquiescunt, Past. 42, 1 ; Swt. 305, 12-15. III. violent, using force, uncompromising, vehement :--Manig strec (stræc, MS. B.) man wyle werian his man swá hwæðer him þincþ ðæt hé hine eáð áwerian mǽge. Ac wé nellaþ geþafian ðæt unriht, L. C. S. 20 ; Th. i. 388, 1. Heofena ríce þolaþ neád, and strece (violenti) nimaþ ðæt, Mt. Kmbl. 11, 12. Godes ríce ðolaþ neádunge, and ða strecan mód hit gegrípaþ . . . Eal cristen folc sceal mid neádunge and strecum móde ðæt heofonlíce ríce geearnian, Homl. Th. i. 358, 25-35. Ða hǽþenan féngon tó wurðienne entas and strece woruldmen ðe mihtige wurdan on woruldafelum and egesfulle wǽran ða hwýle ðe hý leofedon, Wulfst. 105, 34. [Cf. strek straightway : He sal noght wend strek til purgatory bot even til helle, Pr. C. 3378. M. H. Ger. strac.] v. án-stræc, and next word. stræc