定义
定义
1 mæstan
p. mæste; pp. mæsted, mæst To fatten :-- Maestun saginabant. Wrt. Voc. ii. 119, 61: Ep. Gl. 24b, 27. Ic wylle ðæt man mæste mínum wífe twá hund swína, Chart. Th. 596, 21. Is mæst saginatur, nutritur, Hpt. Gl. 489, 43. Weorþaþ mæsted pinguescent, Ps. Th. 64, 13. [Prompt. Parv. Mastyn beestys sagino, impinguo; mast-hog, mastid swyne maialis: O. H. Ger. mastian to feed; ge-mestet. ge-mast fattened, Ger. müsten.]
符文铭文
符文铭文
ᛗᚫᛋᛏᚪᚾ