Grafan

Nach dem Altenglischen Wörterbuch:

ic grafe, græfe, ðú græfest, græfst, he græfeþ, græfþ,

grafan

pl. grafaþ; p. gróf, pl. grófon; pp. grafen. I. to dig, delve, dig up; fodere, effodere :-- Ic be grunde græfe I dig along the ground, Exon. 106 a; Th. 403, 3: Rä. 22, 2. Ðæt fýr græfeþ grimlíce eorþan sceátas the fire shall fiercely delve the tracts of earth, Exon. 22 b; Th. 62, 19; Cri. 1004: 95 a; Th. 354, 55; Reim. 66. Se forma feohgítsere gróf æfter golde the first miser delved after gold, Bt. Met. Fox 8, 113; Met. 8, 57: Exon. l09 a; Th. 416, 4; Rä. 34, 6: 130 a; Th. 498, 24; Rä. 88, 6. Ðæt ic grófe græf that I may dig a grave, Exon. 95 a; Th. 355, 3; Reim. 71. I. to GRAVE, engrave, carve; sculpere, cælare :-- Ic grafe sculpo, Ælfc. Gr. 28, 4; Som. 31, 20. Ðonne hí wóhgodu worhtan and grófun in sculptilibus suis emulati sunt eum, Ps. Th. 77, 58. Ac hý grófon ǽghwylcne stán swá se cásere geþohte they carved each stone as the emperor designed, Shrn. 146, 16. [Laym. graven: Prompt. Parv. gravin sculpere: O. Sax. (bi-)graban: Goth. graban: Icel. grafa: O. H. Ger. graban.] DER. a-grafan, be-, bi-. grafan