Ræsn

Secondo il Dizionario dell'Inglese Antico:

es;

ræsn

n. A plank, a ceiling :-- Ræsn asser, Ælfc. Gr. 9, 18; Som. 9, 59. Ræfter tignus, beám trabs, wáh paries, ræsn laquear, Wrt. Voc. i. 290, 5-8 : ii. 52, 4. [Goth. razn a house : Icel. rann.] ræsn