Sóþ-fæst

According to the Old English Dictionary:

sóþ-fæst

adj. I. true, without deception:--Ðes man is sóþfæst, ac git sindon bigswicon, Blickl. Homl. 187, 29. II. true in deed, just, righteous, pious, without wickedness:--Sóðfæst justus, Ps. Th. 114, 5: 57, 9: Mt. Kmbl. Lind. 1, 19: Rtl. 102, 15. Sóðfæst sunu, ðam wæs Seth noma, Cd. Th. 67, 25; Gen. 1106. Sóþfæst eart ðú, Drihten, and rihte syndon ðíne dómas, Blickl. Homl. 89, 6. Ánra gehwylc, sóðfæst ge synnig, Exon. Th. 233, 11; Ph. 523. Hwylc séceþ ðæt ðe sóðfæst biþ misericordiam et veritatem quis requiret ? Ps. Th. 60, 6. Se ðe onfóes ðone sóðfæst (justum) in noma sóðfæstes (justi), Mt. Kmbl. Lind. 10, 41. Hí on ðín sóðfæst weorc (in justitiam tuam) ne gangan, Ps. Th. 68, 28: 70, 14, 20, 22. Ðín sóðfæst word justificationes tuas, 118, 20. Hé gecýþde ðæt sóþfæste men habbaþ mid him þeófas and synfulle men, Blickl. Homl. 75, 27. Hit (the law) sóðfæste siððan heóldon godfyrhte guman, Andr. Kmbl. 3026; An. 1516. Ðú eart seó séfte ræst sóþfæstra tu requies tranquilla piis, Bt. 33, 4; Fox 132, 34: Blickl. Homl. 131, 23. Yfele geréfan ða ðe rihte dómas sóþfæstra manna onwendaþ, 61, 27. On ða swíþran healfe Drihtnes mid sóþfæstum sáwlum, 95, 22. Mon mid gódum and sóþfæstum dǽdum geearnige him ða écean ræste, 101, 26. Þurh sóþfæste dǽda and þurh mildheortnesse weorc, 97, 2. Ne cwom ic tó ceigenne sóðfæsto (justos) ah synfullo, Mk. Skt. Lind. 2, 17. III. true in speech, veracious:--Sóðfæst verax, Wrt. Voc. i. 76, 17: Mt. Kmbl. 22, 16: Mk. Skt. 12, 14: Jn. Skt. Lind. 3, 33: Ps. Th. 85, 14. Gefyrn sóðfæst sægde sum wóðbora, Esaias, Exon. Th. 19, 17; Cri. 302. Cwom Daniel snotor and sóðfæst, Cd. Th. 225, 8; Dan. 151. Sóðfæst word verbum veritatis, Ps. Th. 118, 43. Sangere hé (David) wæs sóðfæstest, Ps. C. 50, 6. [O. Sax. sóð-fast.]

Related words: un-sóþfæst. soþ-fæst